Guide ved biluheld

Bevar overblikket med 5 trin:
Det gør du ved trafikuheld
Det gør du når skaden er begrænset til bilen

Trafikuheld

Er du involveret i uheld, så kontakt politiet!

Guide | Ved biluheld

Er nogen kommet til skade ved uheldet, så undersøg straks, om der er behov for hjælp.

Sørg selv for at yde førstehjælp, hvis du har mulighed for det og tilkald akut hjælp - ring: 112

Politiet skal kontaktes, hvis:

  • Der er sket ikke ubetydelig personskade. Ringer du efter en ambulance, kommer politiet normalt også altid.
  • Der er sket materiel skade, der skønnes at være på over 50.000 kroner
  • Hvis modparten er et udenlandsk indregistreret køretøj
  • Hvis der er forvoldt skade på ejendom, som man ikke kender ejeren af
  • Hvis føreren af det skadevoldende køretøj flygter fra stedet uden at give sig til kende (flugtbilist) 

Fjern hurtigst muligt køretøjer og efterladenskaberne (glas, olie etc.) fra vejen.

Aktivér havariblink på bilen og sæt evt. advarselstrekant op, hvis bilerne ikke straks kan fjernes fra vejen.

Er der sket alvorlig personskade, må bilerne dog kun fjernes, hvis de er til direkte fare for andre.

Advarselstrekant opsættes mindst 50 meter fra bilen på almindelige veje eller mindst 100 meter fra bilen på motorveje.

Notér modpartens registreringsnummer (nummerplade), navn, adresse og telefonnummer.

Notér hvilket forsikringsselskab bilen er forsikret i og policenummer (hvis vedkommende ved det), samt evt. ejerens navn, adresse og telefonnummer.

Inden køretøjerne fjernes, kan du med mobiltelefonen tage et billede som dokumentation af situationen og eventuelle skader på bilerne. Det er dog vigtigt, at der kun tages billeder, hvis det kan lade sig gøre, uden det er til fare for trafikken eller dig selv.

Det er ikke nødvendigt at afgøre på stedet, hvem der var skyld i uheldet. Dette vil forsikringsselskaberne skulle afgøre ud fra parternes beskrivelse af forløbet. Forsikringsselskabernes vurdering vil være helt upåvirket af, om den ene part mener, at den anden part har påtaget sig skylden for uheldet. Der er derfor ingen grund til at indlade sig på ophidset diskussion om dette på stedet.

Få navn, adresse og telefonnummer på samtlige vidner. Bed dem evt. om at skrive deres oplevelse af forløbet ned på stedet eller i det mindste samme dag. 

Tag billede af vidnernes nummerplade.

Det kan være svært at identificere vidner, hvis du ikke får indsamlet oplysninger om dem med det samme, men et billede af en nummerplade kan hjælpe til efterfølgende identifikation. 

Du skal beskrive, hvad der er sket og evt. vedhæfte billeder, forklaringer fra vidner/oplysninger om vidner mv.

Du skal kun oplyse, hvad din oplevelse har været. Det er vigtigt, at du fortæller sandheden. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er skyld i uheldet, eller hvad der reelt er hændt, lad da være med at skrive i anmeldelsen, hvad du har fået oplyst, at andre mener, der er sket. Hvis forsikringsselskabet fornemmer, at noget ikke stemmer, kan det undlade at dække. Også selv om det ikke er forsøg på forsikringssvindel.

Nogle gange vil man huske episoden bedre, når man lige har sovet på hændelsen, og chokket har fortaget sig. Herefter er man måske mere klar over, hvad der er op og ned på detaljerne, som man har oplevet dem.

I forhold til forsikringsdækning vil det være forsikringsselskabet, der vurderer ud fra sagens oplysninger, hvem der har ansvaret for ulykken, og dermed også hvordan en erstatning skal opgøres.

Skade begrænset til bilen 

Hvem anmelder, og hvad gør du?
Guide | Ved bilskade

Hvis din bil kan køre på forsvarlig vis

Kør hjem og start med at udfylde skadesformular, eller kom ind til et af vores værksteder i Holbæk, Næstved, Ringsted, Slagelse eller Kalundborg, så hurtigt som muligt.

Vi tager os både af glasskader (stenslag og skift af rude), karosseri-arbejde og lakering.

Hvis din bil ikke kan køre

Gør ét af følgende:

Hvis der er tilknyttet Toyota vejhjælp til din bil 

Er der ikke tilknyttet vejhjælp til dit bilmærke?

Ring til dit forsikringsselskab, hvis du har en kaskoforsikring.
Hvis ikke du er forsikret med vejhjælp, kan du ringe til:

Udfyld skadeformular online eller kontakt os

Behøver du hjælp til at udfylde formular, så find kontaktinfo til nærmeste Carto afdeling her: Kontaktinfo til afdelinger

Hvis du ønsker det, holder vi dig opdateret, så snart vi har din bil. 
Du har mulighed for at blive opdateret undervejs, mens vi arbejder på din bil og helt frem til, din bil er klar til afhentning.

Har du spørgsmål, mens vi har din bil?

Du er altid velkommen til at kontakte den Carto afdeling, som håndterer din skade. Se kontaktinfo til Carto afdelinger

Du har fri lånebil i reparationsperioden

Hvis din bil ikke kan køre, kan du få udleveret din gratis lånebil imens vi udbedre skaden, så du kan komme videre med din hverdag.

Du har lånebilen, indtil din egen bil er repareret. Er din bil totalskadet, er du ikke berettiget til en lånebil, men kom ind på værkstedet, så ser vi, om vi sammen kan finde en god løsning. 

Er der en anden bil involveret i uheldet, så husk:

Tag et billede af modpartens bil og nummerplade eller skriv registreringsnummeret ned.

Tag et billede af modpartens kørekort eller af føreren og få hans navn.

Få førerens telefonnummer og gerne navnet på hans forsikringsselskab.

Fordele hos Carto - Toyota autoriseret skadecenter


  • Vi udbedrer alle former for skader
  • Vi håndterer komplekse forsikringsskader
  • Vi reparerer din bil efter fabrikkens strengeste forskrifter
  • Vi samarbejder med alle forsikringsselskaber
  • Vi klarer gerne dialogen med dit forsikringsselskab
  • Vi sikrer, at din bils sikkerhed og køreegenskaber forbliver intakt
  • Vi sikrer, at din bil bevarer garanti inkl. Toyota Relax
  • Vi anvender originale reservedele eller tilsvarende afhængigt af dit forsikringsselskab

Er uheldet sket, hjælper vi dig videre

Klik på et emne og se, hvad vi kan hjælpe dig med

Find nærmeste værksted

Hos Carto er vi klar til at hjælpe dig godt videre - klik videre til nærmeste værksted.