Dæk er den eneste kontakt bilen har med vejen.
Betydningen for din sikkerhed er afgørende, dæk er højteknologiske, ingeniørudviklede og specielt skræddersyet til moderne biler. Ikke alene skal de matche en række forskellige affjedrings systemer og reagere præcist på styring, de skal også have en lav rullemodstand og være holdbare.
Frem for alt gælder det om at sørge for, at bilen kører sikkert på vejen, og derfor er det vigtigt, at dækkene kan modstå de kræfter de udsættes for når du bremser, accelererer eller svinger. Dette er endnu vigtigere, når vejen er våd og glat eller dækket af sne eller is. Så med din sikkerhed i tankerne, er her nogle tips og råd som kan hjælpe dig til at passe endnu bedre på dine dæk. Vi sørger for, at du kommer sikkert frem.
Scroll ned til: Vinterdæk | Sommerdæk | Helårsdæk | Gode råd |
Vinterdæk
Uundværlige i vinterperioden!
Det er ikke kun i frost og snevejr at vinterdæk er nødvendige, men allerede når temperaturen er under +7 grader.
Vinterdæk er med til at forbedre dine bremse- og styreegenskaber i glatte forhold, og hjælper dig til ikke at køre fast.
Lad os hjælpe dig med at finde de rette vinterdæk til din bil, så vi kan hjælpe dig med at komme sikkert gennem vinteren.
Vinterdæk skal være monteret på alle hjul. Minimum mønsterdybde er 1,6 mm.
Pigdæk er tilladt fra 1. november til 15. april. Skal være monteret på alle hjul.
Vær opmærksom M+S og bjerg- og snefnugsymbol (3PMSF) mærkning, og reglerne i Sverige, Norge og Tyskland hvor vinterdæk er påbudt.
Sommerdæk
Gode sommerdæk til sommer er lige så vigtige som vinterdæk om vinteren
Sommerdæk bremser bedst, når vejene er våde, og det sker oftere end man skulle tro i sommermånederne.
Hold køreegenskaberne i top, sommerdæk bremser bedre end vinterdæk, når temperaturen stiger, og holder også markant længere, fordi de er hårdere i gummiet.
Der er penge at spare, vinterdæk har en højere rullemodstand end sommerdæk. Så man kan altså både hjælpe sig selv og miljøet.
Bildæk slides mere når bilen udsættes for høj fart, og f.eks. skal klare kurver og opbremsninger, f.eks. tyske motorveje.
Helårsdæk
Helårsdæk forener egenskaber fra både sommer- og vinterdæk, så de kan bruges året rundt.
Fordele ved helårsdæk:
Ingen hjulskift: Du undgår at skifte mellem sommer- og vinterdæk to gange om året.
Mindre opbevaring: Du slipper for at opbevare et ekstra sæt dæk eller fælge.
Ok i mildt føre: De fungerer fint til almindelig, kortere kørsel og ryddede eller saltede veje i Danmark.
Ulemper og sikkerhed:
Kompromis, de matcher hverken sommerdæk på tør/varm vej eller rigtige vinterdæk i dyb sne og frost.
Hurtigere slid, da de ruller året rundt, slides de ofte hurtigere end sæsonbestemte dæk (typisk udskiftning ved 3 mm mønster).
Levealder, et sæt holder typisk mellem 25.000 og 35.000 km afhængigt af kørselsstil.
• Mærkning: De skal helst være mærket med 3PMSF (3 Peak Mountain Snow Flake / snefnug-symbol) og evt. M+S for at være godkendt til vinterføre.
Gode råd til pleje og brug af dæk
Hold øje med mønsterdybden
- Slidgrænsen er 1,6 mm, vi anbefaler omkring 2 mm.
Korrekt dæktryk
- Er godt for sikkerheden, men også for pengepungen, da det sparer på brændstoffet. Vi anbefaler at du tjekker dæktryk en gang om måneden. Er bilen læsset tungt, skal du have ekstra luft i dækkene.
Kør ikke på vinterdæk om sommeren
- Tests har gentagende gange påvist, at vinterdæk har betydeligt dårligere egenskaber om sommeren, både på tør og våd vej.
- Der er øget risiko for aquaplaning og tab af kontrol med bilen.
Skader
- Få en ekspert til at efterse dine dæk regelmæssigt, for skader.
Check dækkenes afbalancering regelmæssigt
- For eksempel når du skifter fra sommer til vinterdæk. Så sikres du en vibrationsfri kørsel. Ikke blot vil køretøjet køre mere lydløst, det reducerer også slitagen på dine dæk og andre dele af køretøjets affjedring.
Hvor gamle er dine dæk?
- Levetiden for et dæk afhænger af opbevaring, stakning, rotation og driftsbetingelser, som dækket udsættes for i hele dets levetid (belastning, hastighed, dæktryk, vejforhold, etc.). Da service og vedligeholdelse varierer meget, er det ikke muligt at forudsige levetiden for et bestemt dæk.
- Du kan selv kontrollere, hvornår dækket er produceret, da alle de store dækproducenter bruger ét fælles kodesystem. Du vil finde produktionskoden på siden af dine dæk. Koden består af 4 cifre, og de vil være at finde på dæk der er fremstillet efter 1999. De første to af disse 4 cifre identificerer produktionsugen. De sidste to numre identificerer produktionsåret. For eksempel vil et dæk der er markeret med cifrene 3509 være produceret i uge 35 i år 2009.
Tjek dit dæk hastighedsmærkning
Det sidste bogstav i koden på dæk angiver den maksimale hastighed, som det dæk er godkendt til.
Du skal altid sørge for at nye dæk overholder minimumskrav til belastings– og hastighedsindex.
Dækkets hastighedssymbol / hastighedskode:
Her er en oversigt over hvilken hastighed bogstavet står for.
Hastighedssymbol / Maksimal hastighed km/t
P = 150
Q = 160
R = 170
S = 180
T = 190
/P = 200
H = 210
V = 240
W = 270
Y = 300
Z = over 240