Velkommen til Carto
et nyt kapitel i bilbranchen
Her begynder det nye Carto, der forener historie og fundamentet fra BPA Biler og Autohallen til en stærk, fremadskuende virksomhed.
Vores fusion er mere end blot et navneskifte; det er en sammensmeltning af tradition, erfaring og innovation, med ressourcerne til at skabe en ny standard for mobilitet og service i Midt- og Sydsjælland.
BPA Biler: En stolt arv
BPA Biler blev grundlagt af Børge Pedersen den 10. september 1976, og har siden da været en betroet autoriseret forhandler af kvalitetsbiler som Saab, Autobianchi og Lancia. Efter at have flyttet til Frejasvej 18 i 1982, blev BPA Biler hurtigt en anerkendt Toyota-forhandler, og i 1992 blev en moderne, komplet bilforretning indviet. Med Klaus Pedersen som medejer i 2003 indledtes et generationsskifte, der sikrede virksomhedens fortsatte vækst og relevans.
Autohallen: En historie om ambitioner
Autohallen blev etableret i 1951 af Valborg og Holger Jensen, der startede med en Esso-station i Kalundborg. I 1987 blev Autohallen autoriseret Toyota-forhandler, og i de efterfølgende år voksede virksomheden betydeligt. Under ledelse af Bruno Kjær Jensen og senere Kenneth Villumsen & Roberto da Cruz, har Autohallen udviklet sig til et moderne bilhus med afdelinger i Slagelse, Kalundborg og Holbæk. Vores medarbejdere er kernen i vores succes og bærer vores værdier om gæstfrihed, energi og troværdighed.
Fremtidens Carto A/S
I dag, bygger Carto Toyota videre på et solidt fundament fra både BPA Biler og Autohallen. Vi har et stærkt hold af solide og kompetente medarbejdere, der har været en del af "rejsen" gennem mange år. Vi bringer alle det bedste med ind i et moderne og innovativt bilhus med afdelinger i både Slagelse, Næstved, Ringsted, Kalundborg og Holbæk.
Vores mål er altid at tilbyde en førsteklasses oplevelse - én vores gæster ønsker at anbefale til andre. Som stærke ambassadører for Toyota, tilbyder vi et bredt produktudvalg samt enestående service, og vi er dedikerede til at fortsætte den tradition for kvalitet, som begge vores forretninger har været kendt for i årtier med kerneværdier dybt forankret. Gæstfri - Energisk - Troværdig
Dette er første step i en nøje planlagt fusion. Næste skridt sker i 2026, når det nuværende Frimann Biler bliver fuldt integreret og endelig følger Toyota Køge med i 2027, hvor Carto Toyota således ender med lokationer i otte byer på Sjælland samt Lolland og Falster.
Vi ser frem til at byde dig velkommen i Carto A/S, hvor tung erfaring, stærke visioner og ambitioner for fremtiden forenes for at skabe de bedste betingelser for alle medarbejdere og en unik oplevelse for dig som kunde.